of 18

CHRISTIAN II`S LAND

CHRISTIAN II’S LAND- OG BYLOV: EN ACCELERATION AF CENTRALISERINGEN  C H R I S T I N A LY S B J E R G M O G E N S E N INDLEDNING D. 6. januar 1522 blev der…
0 views18 pages
All materials on our website are shared by users. If you have any questions about copyright issues, please report us to resolve them. We are always happy to assist you.
Documenttranscript
CHRISTIAN II’S LAND- OG BYLOV: EN ACCELERATION AF CENTRALISERINGEN  C H R I S T I N A LY S B J E R G M O G E N S E N INDLEDNING D. 6. januar 1522 blev der præsenteret et nyt lovkompleks i Danmark: det vi i dag kalder Christian II’s Land- og Bylov.1 Lovkomplekset er som kildemateriale helt unikt. Det er en af de få, måske den eneste, lovgivning i danske middelalder, der er skrevet samlet på en gang, og eftersom den kun var gældende i ganske kort tid ved vi også, at den aldrig blev suppleret eller efterrationaliseret.2 Indtil Christian II’s lovkompleks blev indført havde det danske rige været struktureret omkring 1200-tallets landskabslove samt en række ”lappeløsninger” via en spredt lovgivning givet i forhandling mellem kongemagten og rigets magtfulde aristokrati. Lovkomplekset giver altså en unik mulighed for et øjebliksbillede af, hvad Christian II, og øvrige medforfattere, tænkte om det optimale samfund lige præcis omkring årsskiftet 1522. Dette øjebliksbillede har ikke som normalt i tidens kilder fokus på rigets aristokrati, men på et samarbejde med fremtrædende borgere som f.eks. Hans Mikkelsen3 samt betydningsfulde udlændinge – primært nederlændere.4 Nederlandene var på dette tidspunkt Nordeuropas økonomiske centrum og arnestedet for nordeuropæiske renæssance. Denne artikel vil handle om et af de mest centrale forhold i lovkomplekset: retssystemet, som var funderet i tingsystemet, der udgjorde samfundsstrukturens rygrad. Analysen af kildematerialet vil vise, at principperne i lovkomplekset står i markant kontrast til det allerede eksisterende samfund og inder naturligt sin forklaring i den styrkelse af fyrstemagten, der med den tidlige moderne tids indtog i Nordeuropa også kendetegnede det danske riges naboer mod syd. Lovkomplekset, der indtil nu ikke har været samlet bearbejdet, repræsenterer fun- 1 Der er i forskningen en hvis uenighed om, hvorvidt hele lovkomplekset kan dateres til d. 6. januar, hvilket jeg kort vil berøre i næste afsnit. 2 Christian II blev afsat i januar 1523 og i den forbindelse blev hans lov også ophævet. 3 Borgmester i Malmø og en af dem, som Christian II tog med sig i eksil i 1523. 4 Herunder især Sigbrit, der var en handelskvinde fra Nederlandene, men blev tilknyttet det danske hof, da hendes datter Dyveke blev den unge Christians elskerinde. Efter Dyvekes død i 1517 forblev Sigbrit ved det danske hof og indtog en position som en af kongens nærmeste rådgivere – specielt i forhold til økonomiske spørgsmål. Nogle forskere går så langt, at de kalder perioden fra 1517-1523 for den ”sigbritske periode”. Jævnfør for eksempel Knud Fabricius: ”Den politiske forbindelse mellem Danmark og Nederlandene”, i Knud Fabricius, L.L. Hammerich og Vilhelm Lorenzen (red.): Holland og Danmark, bind 1, København: Jespersen og Pios forlag 1945, s. 11-133, s. 32. 6 damentale reformeringer af lere af samfundets etablerede institutioner, herunder retssystemet. Helt centralt i det samfund, som blev skitseret i Christian II’s lovkompleks, og specielt i forbindelse med retsprocesserne, var embedsmændene og de nye roller, som de blev tildelt. Disse embedsmænd udfyldte alle mulige funktioner lige fra tingsskriver til tingsdommer, men fælles for dem var, at de alle indgik i et system, der centraliserede magten omkring kronen, og, at deres loyalitet således var bundet op på en centralmagt – udstederen af loven – frem for lokale eller regionale magthavere. Embedsmændenes funktioner i Christian II’s lovkompleks bryder i lere helt centrale tilfælde med tidligere retspraksis og omde inerer midlerne til at opnå retssikkerhed således, at det nu var disse embedsmænd og ikke offentligheden, der var garant for retssikkerheden. Jeg vil tage udgangspunkt i det gamle tingssystem, der både prægede lovgivningen og tiden før det. Det tingssystem, som lovgivningen beskrev, indeholdt som nævnt markante forskelle fra det tidligere kendte. Vigtigst af alt udskiftningen af herredsfogeden, der var tingleder, med herredsdommeren, der som navnet antyder, havde domsmagt. Gennem analysen vil jeg foretage en række tematiske nedslag, der alle knytter sig til retshandlingerne, for til sidst at præsentere en væsentlig igur i lovkomplekset, der ellers ikke optræder danske rige: Skultus. Skultus udgjorde købstædernes vigtigste embedsmand i lovkomplekset og spillede en central rolle, ikke bare i forhold til datidens dømmende magt,5 men også i forhold til den udøvende. Sidst, men ikke mindst, vil jeg argumentere for, hvorledes de fremhævede pointer, hvor usædvanlige de end måtte være, alle kan betragtes som et led i en centraliseringsproces, der prægede senmiddelalderen – om end lovkomplekset udgjorde en acceleration af processen og ikke blev fulgt op efter lovgivningens afskaffelse i 1523. Acceleration må stå som et nøgleord, når vi skal karakterisere netop Christian II’s lovgivning. CHRISTIAN II’S LOVKOMPLEKS Navnet Land- og Bylov kommer af, at lovkomplekset er opdelt i to hoveddele, hvoraf den ene del omhandler forhold, der var særlige for købstæder, mens den anden del beskæftiger sig generelt med samfundet. Opdelingen var et resultat af den særstatus købstæderne havde erhvervet i løbet af middelalderen, både i forhold til retslige privilegier og monopol på handel.6 I alt indeholder lovkomplekset 5 Der vil i denne artikel blive brugt betegnelserne dømmende- og udøvende magt. Disse begreber er udelukkende taget i brug fordi de på bedste og korteste vis beskriver de positioner embedsmændene indtager i samfundet og ikke er forsøg på – på anakronistisk vis – at inddrage de forståelser om magtens tredeling, der er knyttet til langt yngre samfund. 6 For en uddybning af dette forhold henvises til Søren Bitsch Christensen: ”De danske middelalderbyers fremkomst, udvikling og udforskning – et bud på nogle hovedlinjer”, i Søren Bitsch Christensen (red.): Middelalderbyen. Danske Bystudier 1, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2004, s. 13-62. 7 249 paragraffer, hvoraf der er enkelte overlap mellem Land- og Byloven, hvilket typisk er når Landloven forholder sig til byernes særstatus. Begge dele af lovkomplekset var, for sin samtid, meget velstrukturerede og vidner om usædvanligt logisk tænkende bagmænd. Navnet ”Land- og Byloven” er en moderne konstruktion og opstod først efter, at der i 1934 blev fundet en ny udgave af Landloven.7 Indtil da havde man kun kendt en anden udgave af Landloven, der blev indledt med en lang række gejstligt relaterede paragraffer, hvorfor lovkomplekset den gang blev refereret til som den verdslige- og gejstlige lov. Studier af forholdet mellem disse to udgaver af Landloven er stort set den eneste akademiske interesse, der har været vist lovkomplekset, idet der har været diskussion om, hvilken udgave af Landloven, der kan betragtes som den endelige. Der er nu bred enighed om, at det er AM 804,4o, som er den originale, hvorfor det også er den, jeg anvender.8 I sammenhæng med diskussionen af håndskrifternes interne forhold foregik også en diskussion af lovkompleksets og specielt Landlovens datering.9 Jeg anerkender til fulde vigtigheden af begge diskussioner, men da denne artikel handler om de ideer til samfundsstrukturer som lovkomplekset repræsenterede, er håndskrifternes endelige datering ikke vigtige i nærværende sammenhæng.10 Lovkomplekset beskæftigede sig med en bred vifte af samfundets aspekter og regulerede alt fra antallet af bude i byerne, ensretning af mål og vægt, bønderbørnenes skolegang til, hvorledes huse måtte opføres.11 I lovkomplekset er der også indskrevet, at loven gælder for hele Danmark og træder i stedte for alle andre eksisterende love, således, at ældre lovgivning kun var gældende i det omfang, den nye lov ikke dækkede. Christian II blev som en af de få konger i danmarkshistorien afsat fra tronen, hvilket skete ca. halvandet år efter lovkompleksets implementering. I den diskurs, der var fremherskende blandt oprørerne både før, under og efter detroniseringen, spillede lovgivningen en central rolle, primært med det formål at identi icere Christian II som en dårlig konge.12 Kritikken af Christian II kulminerede da 7 AM. 804,4o 8 Netop i dette tilfælde ville det dog ikke gøre stor forskel, da udgaverne af Landloven ikke afviger nævneværdigt fra hinanden i forhold til de punkter jeg bringer frem. 9 For et indblik i diskussionen henvises til Johan Hvidtfeldt: ”Et nyt Haandskrift til Christiern den andens Landlov”, Scandia, 1934, s. 160-166; Jakob Pasternak: ”Omkring Christiern II’s Landlov, en kildekritisk undersøgelse”, Scandia 30 (1), 1964, s. 191-216; Mogens Rathsack: ”Christiern den andens Landlov, en undersøgelse af håndskriftet AM 804 4to”, Historisk tidsskrift 12 (2), 2-3, 1967, s. 293-336. 10 Diskussionen har primært omhandlet, hvorvidt Landloven kan dateres til år 1521 eller ligesom det står i Byloven: d. 6. januar 1522. Hvidtfeldt: ”Et nyt haandskrift”, s. 165; Rathsack: ”Christiern den andens Landlov”, s. 332-333. 11 Byloven, original, § 64; Landloven, AM. 804,4o, § 75. 12 Arrild Huitfeldt: Danmarks Riges Krønike Christian II’s historie, København: Rosenkilde og Bagger 1596 (1976), s. 243-246. 8 adelen opsagde deres troskabsed til kongen på Viborg landsting og ved den lejlighed brændte udgaver af kongens lovkompleks som et symbol på, at hans æra var forbi. En sådan ”henrettelse” af bøger leder sikkert ikke tilfældigt tankerne hen på pavens a brænding af kætterske bøger, autodafé, og indgik således i en anden af tidens accelererende processer. HERREDSTINGET – REFORMERING AF EN GAMMEL INSTITUTION Hele riget var i middelalderen struktureret efter tingssystemet. Købstædernes særstatus betød, at de havde deres egne byting mens det øvrige rige var indordnet under herredsting (lokalt), landsting (regionalt) og rettertinget (nationalt).13 Dette system havde to hovedformål, eftersom det udgjorde kernen i både det juridiske system og det administrative apparat.14 Tingene er en gammel institution og var fundamentale for det middelalderlige samfund. I Christian II’s lovkompleks indtog tingene også en særlig position, et konkret eksempel er, at vidner kun måtte a høres inden for ”tingszonen”. Denne foranstaltning skulle garantere retssikkerhed for alle sagens implicerede og derudover, at retssagen blev behørigt dokumenteret. Behovet for dokumentation bundede i et ønske om homogenitet i retsudøvelsen.15 I lovkomplekset optræder der en herredsdommer i tilknytning til herredstinget, hvilket er uset i dansk middelalder. Herredstinget var fra gammel tid organiseret omkring en gruppe nævninge og (i senmiddelalderen) en herredsfoged, der ledede retshandlingerne, men som udgangspunkt ingen ind lydelse havde på domsafsigelsen.16 I kong Abels lovudkast fra 1251 var der et forsøg på at tildele ombudsmanden17 dømmende magt, men dette blev aldrig til noget.18 Strukturen på herredstinget er således markant anderledes i Christian II’s lovkompleks, fordi den er baseret på en embedsmand med domsprivilegium, frem for et ”civilt nævningeting”. 13 For en uddybning af dette anbefales Poul Johannes Jørgensen: Dansk retshistorie retskildernes og forfatningsrettens historie indtil sidste halvdel af det 17. århundrede. København: G.E.C. Gads Forlag 1939 (1971), særligt s. 243-256, eller Ditlev Tamm: Dansk retshistorie, 2. udgave, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1996, s. 44-45. 14 Henrik Lerdam: Kongen og tinget. Det senmiddelalderlige retsvæsen 1340-1448, København: Museum Tusculanums Forlag 2001, s. 235. 15 For den konkrete bestemmelse se Landloven § 45. For de generelle bestræbelser for retssagerne og deres forhold til tingsystemet se Landloven, AM. 804,4o, §§ 29; 33; 38; 45-47. 16 Lerdam, Kongen og tinget, s. 237. 17 Begrebet ombudsmand blev i løbet af senmiddelalderen udbyttet med foged. Om end de ikke havde helt samme beføjelser udfyldte de stort set samme funktion i samfundet. 18 Per Andersen: Studier i dansk proceshistorie. Tiden indtil Danske Lov 1683, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010, s. 52. For en uddybning af denne lov – og tilbagetrækningen af den – jævnfør, Helle Vogt: “The King’s Power to Legislate in Twelfth and Thirteenth Century Denmark”, i Per Andersen, Mia Münster-Swendsen og Helle Vogt (red.): Law and Power in the Middle Ages, Proceedings from the fourth Carlsberg Academy Conference on Medieval Legal History, København: DJØF Publishing 2009 (2012), s. 5-14. 9 Dette princip brød med noget helt basalt i sin umiddelbare fortid, ikke kun fordi der nu var tilknyttet en dommer til tinget, men også fordi det nu var kongen, der udvalgte denne embedsmand. Tidligere havde der været en tendens til, at disse poster blev fordelt af lokale kræfter og dermed besat af folk fra det lokale tingaristokrati.19 Med lovkomplekset banede Christian II vejen for, at kongen kunne indsætte embedsmænd, hvis loyalitet var bundet til kongen og ikke lokale forhold. Dette spillede en central rolle i senmiddelalderens centralisering generelt, men blev særligt udnyttet af Christian II i konstruktionen af dette lovkompleks.20 I middelalderen var der ikke nogen appelrækkefølge mellem herredstinget og landstinget,21 men snarere en fordeling af opgaver således, at deres sfære nærmest ikke var overlappende. I Landloven er det dog ordnet så langt de leste forbrydelser først blev behandlet på herredstinget, og kunne så appelleres til landstinget, men enkelte meget alvorlige forbrydelser gik direkte til landstinget.22 Muligheden for at appellere en kendelse var ikke ellers til stede i dansk middelalder med undtagelse af den korte periode, hvor Christian II’s lovkompleks var gældende. Derefter inder man løbende forsøg på at lave et appelsystem, men først i 1560’erne fandt den en egentlig form.23 Før lovkomplekset kunne man som involveret i en retssag klage over dommeren til kongen, men altså ikke over selve dommen.24 Appelmuligheden i lovkomplekset indordnede tingene i et hierarki. Christian II’s lovkompleks indeholdt også en væsentlig ændring af rammerne for landdistrikternes herredsting, der nu skulle holdes i et lukket forum, hvor kun implicerede i sagen og embedsmænd havde adgang. Traditionelt havde alle tingshandlingerne foregået på det lokale tingssted, der var udendørs. Tingstedet var ikke kun forbeholdt domshandlinger, det var også her dekreter fra kongen blev læst op, og det spillede derved en væsentlig rolle som samfundets informationsdistributør – både i forhold til lokale og nationale bestemmelser.25 Ud over denne ændring indeholder lovkomplekset et andet væsentlig brud med traditionen for a holdelse af tinge:26 retshandlingerne skulle nu lyttes til 19 Lerdam, Kongen og Tinget, s. 235. 20 Jørgensen, Dansk retshistorie, s. 325. 21 Arbejdet mellem dem var fordelt således, at herredstinget tog de mindste og landtinget de værste forbrydelser. Andersen: Proceshistorie, s. 56. 22 Landloven, AM. 804,4o, § 47. 23 Ditlev Tamm og Jens Christian V. Johansen: ”Kongens ting, byens ting og bondens ting – studier i det danske retssystem 1500-1800”, Fortid og nutid (2), 1992 side 73-100, s. 94. 24 Andersen, Proceshistorie, s. 56; Tamm, Dansk retshistorie, s. 45. 25 Andersen: Proceshistorie, s. 121; Tamm: Studier i det danske retssystem, s. 94. 26 Der er formentlig tale om en ændring af herredstingene alene og ikke landstinget, om end dette ikke fremstår klart i lovkomplekset, kommer bestemmelserne i forbindelse med andre bestemmelser om herredstingene, og der omtales ting i lertal på en måde, der leder tankerne hen på det lokale ting, der naturligt nok eksisterede i større antal end det regionale landsting. 10 a lukkede huse, hvor kun folk med ærinde i sagen havde adgang.27 Denne bestemmelse ændrede fundamentalt med principperne inden for rettergang, da retshandlingerne tidligere havde været offentlige tilgængelige således, at fællesskabet kunne være garant for, at det gik retfærdigt til (om end masserne også kunne påvirke nævningetinget). Med de nye elementer i lovgivningen betød det, at retfærdighed nu garanteredes af en embedsmand, som repræsenterede monarken. Embedsmændenes nære bånd til kongen bevirkede, at kongen nu i høj grad kunne have ind lydelse på tingene, eller i hvert fald at dommene herfra i højere grad stemte overens med den linje, kongens lagde for landet gennem lovkomplekset. Ændringerne i retshandlingerne var altså med til at centralisere landets magtudøvelse.28 Omvendt blev herredstinget i mindre grad en arena for lokalsamfundet, forstået på den måde, at embedsmændenes tilknytning til lokalsamfundet blev mindre vigtig i takt med, at sammes tilknytning til centraladministrationen blev vigtigere. Centralt i den gode retssag, som den beskrives i lovkomplekset, var også beviser. Flere af de embedsmænd, der sad inde med domsmagt, havde også ansvaret for at efterforske påstande om forbrydelser, og skultus havde blandt andet ret til at overskride en gårdtomts grænse uden at gøre sig skyldig i hærværk. Der var således fokus på materielle beviser såvel som vidneudsagn, og embedsmændene var ansvarlige for fremskaffelse af begge. En anden måde at fremskaffe beviser var ved at opnå en tilståelse (det bedste bevis), da man som udgangspunkt ikke kunne dømme på indicier. I lovkomplekset er der indskrevet et særligt middel til opnåelse af tilståelse, der havde været hidtil ukendt i dansk middelalder: tortur. TORTUR – VEJEN TIL BEVISET Tortur blev ikke brugt i middelalderens Danmark. Faktisk er disse bestemmelser i Christian II’s lovkompleks den eneste gang, det bliver nævnt overhovedet i dansk middelalderlig lovgivning.29 Om end torturen er temmelig usædvanlig i en dansk kontekst, er den rolle torturen spiller i lovkomplekset ikke unormal, set i en større europæisk sammenhæng og formentlig et resultat af den inkvisitoriske 27 Landloven, AM. 804,4o, § 20. 28 Omkring 1500-tallet var bytinget på kraftigt retur til fordel for rådstueretten, hvis fysiske rammer på mange måder leder tankerne hen på de krav, som lovkomplekset stillede til domshusene for herredstinget. Det forekommer derfor sandsynligt, at forordningen om ændringerne af herredstinget er en overførsel af
Advertisement
We Need Your Support
Thank you for visiting our website and your interest in our free products and services. We are nonprofit website to share and download documents. To the running of this website, we need your help to support us.

Thanks to everyone for your continued support.

No, Thanks
SAVE OUR EARTH

We need your sign to support Project to invent "SMART AND CONTROLLABLE REFLECTIVE BALLOONS" to cover the Sun and Save Our Earth.

More details...

Sign Now!

We are very appreciated for your Prompt Action!

x